Velkommen
til Revision & Administration
Virksomhedsskat/selskabsskat:
A conto skatteprocenter for aktie- og anpartsselskaber samt for opsparet overskudi virksomhedsskatteordningen:
2010 25 pct.
2009 25 pct.
2008 25 pct.
Acontoskatten skal betales i to rater, den 20. marts og den 20. november i indkomståret, og de to rater vil være lige store. Acontoskatten vil blive beregnet som halvdelen af gennemsnittet af selskabets pålignede indkomstskatter i de seneste tre indkomstår. Selskaber vil have mulighed for at foretage frivillige acontoindberetninger ud over den beregnede.
Anmondingen om nedsættelse af ordinær acontoskat skal fremsættes overfor SKAT inden tre uger efter modtagelse af indbetalingskortene. Anmodningen om særlig nedsættelse af 2. rate kan ske efter forfaldstidspunktet for 1. rate, dog inden 15. oktober i opkrævningsåret for acontoskatten. Raterne kan kun under særlige omstændigheder begæres nedsat efter forfaldstidspunkterne.
Udover de ordinære acontoindbetalinger kan selskaber vælge at foretage frivillig indbetaling. Hvis den ordinære acontoskat er lavere end den forventede skat, kan der sammen med betaling af de to rater indbetales yderligere beløb. Ved årsopgørelsen det efterfølgende år godskrives selskabet 0,7 pct. år 2009 / 0,4 pct. år 2010 for frivillig indbetaling sammen med 1. rate (20. marts). Modsat fradrages 0,7 pct. år 2009 / 0,4 pct. år 2010 ved betaling sammen med 2. rate (20. nov.). Herefter beregnes godtgørelse og restskattetillæg som beskrevet nedenfor.
Bliver selskabets indkomstskat større end acontoindbetalingerne, skal der betales et tillæg på 6,3 pct. 2008 / 6,1 pct. 2009 / 5,1 pct. 2010 af restskatten.
Er indkomstskatten mindre end acontoindbetalingerne, udbetales det overskydende beløb (intet loft) tillagt en godtgørelse på 2,8 pct. 2008 (2,6 pct. 2009) / (1,6 pct. 2010) Tilbagebetaling af overskydende skat incl. godtgørelse sker fra 1. nov. i kalenderåret efter indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra 1. nov. i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Hvis tilbagebetalingen sker senere end 20. nov., forrentes beløbet med 0,7 pct. 2008 og 2009 / 0,4 pct. 2010 pr. påbegyndt måned.
Selskaber og foreninger, der har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de pågældende indkomstår betale acontoskat senest den 20. marts og 20. nov. i indkomståret. Tilbagebetaling af overskydende skat incl. godtgørelse sker i videst muligt omfang ved modregning i ordinær acontoskat vedrørende det efterfølgende indkomstår, der forfalder 20. nov. Evt. resterende overskydende skat incl. godtgørelse anvises til betaling senest 2 bankdage efter 20. nov. i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter 20. nov. i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Er 20. nov. en lørdag eller søndag, anvises betalingen dog senest 3 bankdage efter 20. nov.
Acontoordningen er obligatorisk for nystiftede selskaber m,v. for selskaber for min. 10. mio. kr. i skattepligtig indkomst samt for anpartsselskaber med en anpartskapital på under 200.000 kr. Selskaber kan altid frivilligt tilmelde sig hos SKAT. Intet selskab kan udtræde af acontoordningen. Der opkræves ikke a conto skat for nye selskaber, dvs. selskaber, der har været skattepligtige 2 indkomstår eller mindre.
Selskaber, som fortsat vælger at betale den 20. nov., får tillagt 6,3 pct. 2008 (6,1 pct. 2009) / (5,1 pct. 2010) til skatten. Tillægget er ikke fradragsberettiget. For sambeskattede selskaber påhviler den samlede indkomstskat vedrørende indkomståret moderselskabet. Det gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for indkomstskat, a conto skat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret.
NB: der tages forbehold for trykfejl og ændret lovgivning